
"En af de mest afgørende prøver på en elevs karakter er om han er ydmyg nok til at underordne sit ego under Dojangens regler, og at respektere alvoren i sine nye kræfter. Kampkunst er ikke noget du har ret til fordi du betaler for undervisningen."
Dr. Joo Bang Lee
- Når du går ind i Dojangen må du have både den rette påklædning og den rette ånd. Stilhed er nødvendig for at opnå den rette sindstilstand. Det er absolut nødvendigt at være fokuseret når du begynder at træne, meditationen trænes for at forbedre koncentrationen og gør det muligt for eleverne at lære hurtigere og huske mere.
- Eleverne må følge den korrekte Hwarang Do etikette. Du bukker altid for mestre, instruktører og andre sortbælter første gang du ser dem. Når du bukker samles fødderne, begge hænder holdes foran brystet og idet du bukker siger du højt og tydeligt "Hwarang!".
- Skoene skal være taget af og placeret på deres rette plads inden du går ind i Dojangen. Du er selv ansvarlig for din dobok, dit tøj, udstyr, våben osv. Hvis du efterlader noget af det i Dojangen tilhører det skolen og du må lave 50 armbøjninger på trægulvet for at få det tilbage (under 11 år, 20 armbøjninger).
- Både når man går ind og når man forlader Dojang området bukker man for flagene på væggen mens den knyttede højre hånd holdes over hjertet. Dette gøres for at vise sin respekt for ens land, for Korea, for Hwarang Do og for selve træningsområdet.
- Hvis du kommer for sent viser man sin respekt for træningen ved hurtigt at skifte tøj i omklædningsrummet. Derefter går man hurtigt hen til Dojang indgangen og laver sine armbøjninger på knoerne (voksne 30 armbøjninger, under 11 år: 15). Derefter knæler man i klarstand indtil instruktøren giver signal til man kan komme ind.
- Hvis det er nødvendigt at justere din dobok mens du er i Dojangen går du ned på højre knæ så ryggen er imod flagene og sætter derefter tøjet på plads.
- Våbnene er ikke legetøj. Hvis du leger med dem er det muligt du ikke får lov til at deltage i våben træningen, personlige våben kan konfiskeres. Hvis man taber sit våben under træningen tager man 20 armbøjninger på trægulvet.
- Vask din Dobok så tit som muligt. En dragt der lugter er distraherende for alle.
- Lange finger- og tånegle er farlige, både for dig selv og andre; hold dem kortklippede. Ingen smykker såsom store fingerringe, øreringe, halskæder, ure osv.
- Ingen mobiltelefoner, alkohol, rygning eller tyggegummi i Dojangen. Hverken elever eller gæster må have hat på i Dojangen. Det er tilladt at medbringe vand men vent med at drikke indtil instruktøren giver lov.
- Når først en elev er gået ind i Dojangen bør han/hun ikke forlade området under undervisningen. I nødstilfælde skal instruktøren altid spørges om lov inden Dojangen kan forlades.
- I løbet af undervisningen er det absolut nødvendigt at adlyde og respektere instruktører, at vise respekt for personer med højere grad end en selv og hele tiden beholde mental og åndelig koncentration.
- Benævn altid den Øverste Stormester "Doju-Nim", mestre "Kwanjang-Nim", instruktørere "Sabum-Nim", lærere "Kyosa-Nim" og hjælpeinstruktører "Chokyo-Nim".
- Hvis du har spørgsmål i løbet af træningen løfter du hånden og venter til instruktøren spørger dig.
- Ingen frikamp uden opsyn af instruktøren.
- Gør aldrig noget der kunne vanære Hwarang Do, Dojangen eller dine instruktører.
- Tal aldrig nedsættende om andre systemer, tænk på hvor lidt du selv ved.
- Sørg altid for at træningsarealet og resten af skolen er ren. Der er opsat rengøringslister som bør følges hver dag. Dette er en del af din træning.
- Den seriøse elev træner hver dag og kommer til træningen regelmæssigt. Hvis en elev ikke kommer regelmæssigt og ikke har meddelt skolen hvorfor, kan vedkommende blive smidt ud af klubben.










