Koreansk Kampkunst historie

I 1935 opdagede arkæologer de ældste fysiske beviser på ubevæbnet kampkunst i Korea. Det skete da man udgravede tre gravhøje nær byen Jian, i det der idag er den kinesiske Jilin provins. Her fandt man en serie gravmalerier der blev malet i det koreanske Koguryo Dynasti mellem år 3 og år 427. Malerierne er senere blevet brugt som bevis for at Taekwondo, Taekkyon, Subak, Hapkido og mange andre koreanske systemer er mindst 2000 år gamle. Men da der ikke findes nogle skriftlige kilder det er desværre umuligt at sige præcist hvilken stilart der er afbildet på væggene.

Andre gravmalerier, som det første her på siden, har også været brugt til at vise tidlig koreansk kampkunst. En typisk beskrivelse er "kæmperen står i langstand og laver håndflade slag bagud og samtidig håndfladeslag opad...". Rent faktisk forestiller maleriet en kæmpe der holder loftet og den ene mur på plads med hænderne. En anden typisk fejl er billedet af en "kæmper" i en dyb hestestand med begge hænder over hovedet idet han laver "dobbelt slag opad". Men også her er det en kæmpe der er malet fra gulvet helt op til loftet, som han holder oppe med begge hænder. De rigtige kampkunst malerier, sammen med lignende kinesiske, er dog klart bevis på at der blev trænet en form for ubevæbnet kampkunst i Koguryo perioden. Læg også mærke til at udøverne har det samme tøj på i alle billederne, selvom malerierne kommer fra forskellige grave.

Vi ved at kampkunst var en tilskuer sport i Kina allerede i år 108 før vor tidsregning. På det tidspunkt rejste folk tre hundrede kilometer for at se bryde konkurrencer. Og under Sui dynastiet (590-618) blev der afholdt kampe foran kejseren hver måned. Så det er meget sandsynligt at der også eksisterede en eller anden form for "tilskuer kampsport" meget tidligt i Koreas historie.

Heldigvis findes der også en del skriftlige kilder der fortæller om ubevæbnet kampkunst i de Tre Kongerigers Periode (før år 0 til 935).

Historie bogen Haedong Chukchi sagde om kongeriget Silla: "I den ældgamle tradition fandtes der en "sparke sport" hvor to personer sparker hinanden med deres fødder. Der er tre niveauer af dygtighed. Personen med de laveste teknikker sparker sin modstander over benene, den bedre sparker skulderne og de dygtigste sparker hårtoppen. Denne teknik kan endog dræbe en mand, men legen forsvandt fordi den blev forbudt ved lov. Med denne aktivitet kunne de der spillede imod hinanden tage hævn over deres modstander eller spille hasard om konkubiner. Eftersom legen blev forbudt eksisterer den ikke mere".

Den samme konkurrence beskrives i Chewang Un'gi (Sange om Kejsere og Konger). Den fortæller at Silla plejede at afholde en traditionel sparke konkurrencen i hvilken den dygtige udøver kunne sparke sin modstanders ben, den bedre kunne sparke skuldrene og de med de bedste "fod flyve teknikker" kunne sparke deres modstanders hårtop.

Så vi ser at sparkene spillede en vigtig rolle i de koreanske kampkunster allerede på den tid.

Et anden citat fra Haedong Un'gi siger: "Der fandtes en traditionel kampkunst i hvilken hænderne blev anvendt som sværd. General Ch'ok underviste soldaterne i øvelserne. Mens begge hænder bevægede sig på kryds og tværs ville hovedet blive slået af hvis et eneste slag blev udført forkert imod reglerne.

I Haedong Ch'ukchi blev træningsmetoden registeret således: Der fandtes en "hånd kunst" i vore ældgamle tradition der blev afledt af brugen af sværd. To personer står overfor hinanden og slår med begge hænder. Dersom den ene person gør fejl, ville han blive slået til jorden. Brugen af sværd komme fra behændig brug af hænderne.

Koryo dynastiet (935-1392)

Fra det 12.århundrede begynder ordet Subak ("slag med hænderne") at blive brugt i historiske dokumenter. Et citat i en historie bog sagde at i slutningen af Silla dynastiet "var kampkunst teknikkerne så udviklede at et enkelt slag kunne dræber en mand eller knuse en mur. Teknikkerne blev senere specialiseret for at gøre det muligt at afholde (Subak) sportskampe i de militære garnisoner.

Koryo Sa (Koryos Historie) nævner kort Subak flere steder, både nær der tales om embedsmænd, hoffet, domstolen og om militær træning. Vi hører tilmed at Subak blev gjort til en daglig øvelse for Koryo soldaterne og at de var tvunget til at deltage for at blive forfremmede. De ubevæbnede teknikker var stadig meget vigtige, men ud fra kilderne, ser det ud som om at fra Koryo dynastiet lå hovedvægten på sport.

En hel del optegnelser viser at der blev trænet Subak og det var en organiseret tilskurer sport i Koryo dynastiet, for eksempel: "Kongen kom til Sang-chun pavillonen og så Subak kampe".

"Kongen observerede Subak kampe ved Hwa-bi", "Kongen kom til Ma-am og iagttog Subak opvisninger".

En soldat ved navn Yi Ui-min (?-1196) blev forfremmet til en høj militær rang på grund af hans Subak evner. Yu Kyong-sung (?-1197), der senere blev minister i regeringen, var også en uovervindelig mester i sporten.

En anden kampkunst der nævnet i Koryo dynastiet er "Obyong Subak Hui". Koryosa (Koryos Historie) fortæller at kongen selv deltog i Obyong Subak Hui kampe.

Der findes desværre ingen nærmere beskrivelser i kilderne så det er umuligt at sige nøjagtigt hvordan Subak og Obyong Subak Hui kampene blev gennemført . Det nærmeste vi kommer er oplysningen at en general ved navn Yi So-Ung var nødt til at flygte fordi han ikke engang kunne besejre en enkelt af de fem modstandere i en Obyong Subak Hui kamp. Så det har sandsynligvis enten drejet sig om en person imod fem angribere eller fem kampe i træk for den samme kæmper.

Kong Ch'unghye (1339-1344) så en Subak opvisning der var en del af en militær parade. Han blev så imponeret at kongen udvalgte de dygtigste instruktører i landet og selv begyndte at træne. Kong Ch'unghye's kone, en mongolsk prinsesse, var så interesseret i Ssirum (koreansk brydning) at hun blev kritiseret af hoffet. Og kongen selv kæmpede personligt imod sine undersåtter, og skabte derved skandale ved hoffet.

Subak's popularitet varede dog ikke længe. Den næste konge, Ch'ungmok (1344-1348), forbød civilister at træne. Det skete fordi tilskuerne til Subak kampene spillede hasard om penge, ejendom og endda hustruer om udfaldet af kampene. Artikel 2 i "afstraffelses sektionen af den 39. rulle fra Koryo Saii" (Koryo's Historiske Register) sagde "enhver der spiller om penge eller egendom ved bak-hi ("subak spillet"), skal modtage 100 slag, og [spillet] er slut", dvs forbudt. I slutningen af Koryo dynastiet blev Subak således anset for at have haft en negativ effekt på samfundets moral.

Yi Dynastiet (1392-1910)

I Yi dynastiet blev den ubevæbnede kampkunst hovedsageligt trænet som en sport. Men i det 15.århundrede blev Subak igen gjort til et krav for at en ny rekrut kunne optages i hæren, så Subak blev igen populært og spredte sig nok engang i hele landet.

Også i Yi Dynsatiet hører man tit om Ssirum brydning, og i mange tilfælde førte brydningen til at personer, der senere blev berømte soldater, blev opdaget. Et eksempel fra Yi-dynastiet fortæller om general Kim, Duk-ryung (1569-96) der udmærkede sig under den japanske invasion af Korea (1592), Kim var kendt som en af sin tids største Ssirum brydere.

I bogen Muyedobo T'ongji er der et kapitel om ubevæbnet kampkunst, her kaldet Kwonbop (Kempo Chunfa - "næve metode") i hvilken der siges at "Kwonbop er grundlaget for alle andre kampkunster idet den ubevæbnede kampkunst fører til forøget fysisk styrke, og gør det muligt at bruge kroppen og de fire lemmer smidigt og effektivt."

Beretningen om kampen imellem Kim Yo-Chun, en koreansk kæmpe fra det 17.århundrede, og den kinesiske muskelmand U Kuo fortjener også at blive citeret: "Efter at have set sin modstander an lagde Kim med det samme mærke til at Us svaghed var hans overdimensionerede næse. Han sigtede sine slag efter næsen, og U flyttede hovedet bagud for at undgå at blive ramt. Kim, der aldrig lod en chance gå forbi, greb U om livet og slyngede ham til jorden." Denne episode viser at brydning og spark/slag endnu ikke var totalt adskilt så sent som midten af det 17.århundrede. Det er også på dette tidspunkt at Taekkyon malerier og beretninger begynder at dukke op i kilderne.

Læs meget mere her for en dybdegående gennemgang af koreansk kampkunst gennem tiderne.